Devri

droukkemer

droukkemer

v.

I. V. tr. d.

(1) Voler, dérober.

(1829) IAY 115. bean drouc-quemeret gouinien Naboth.

(1927) GERI.Ern 122-123. drouk(-)kemer, tr. «prendre à tort (par fraude ou vol).»

(2) Mal comprendre, confondre.

(1907) AVKA 34. N'eom ket da droug kémer ar gir a «vaouez». Er jude d'ar mare-ma an hano-ze a dalvee ar gir a «itron.» ●(1927) GERI.Ern 122-123. drouk(-)kemer, tr. «prendre à tort (par erreur).»

II. V. pron. réfl. En em zroukkemer : se méprendre.

(1659) SCger 79a. se mesprendre, tr. «en em drouc quemeret

Ce site utilise des cookies pour son fonctionnement.En savoir plus...