Devri

krommet

krommet

adj.

(1) Courbé.

(1744) L'Arm 81a. Courbé, tr. «Crommét

(2) Vôuté (par l'âge, etc.).

(1909) KTLR 44. eur c'hrac'h koz, kroumet, daoubleged. ●(1928) BFSA 27. Ar vaouez krommet.

Ce site utilise des cookies pour son fonctionnement.En savoir plus...