Devri

moudenn

moudenn

f. –où, mouded

(1) Motte de terre.

(1499) Ca 141b. Moudenn. g. mote.de terre. ●(1633) Nom 235a. Gleba : motte, glason : taouarchen, mouden. ●235a-b. Cespes viuus, gramineus cespes, viridis : blette de terre verde : taouarchen glas, mouden á douar á ve glas an gueaut. ●235b. Ager occatur : esmotter, rompre les mottes : ober moudet, terriff an moudet.

(1659) SCger 81b. motte, tr. «mouden p. moudet.» ●(1732) GReg 641a. Motte de terre labourée, & non rompuë, tr. «moudenn. p. moudennou

(1932) ALMA 84. diou voudenn zouar. ●(1960) EVBF I 335. Souches et mottes. (…) moudenn, pl. moudennou, P[ommerit]t-de-V[icomte], mouloud, Mahalon.

(2) Motte de terre marrée.

(1732) GReg 641a. Motte de terre marrée, tr. «Moudenn. p. mouded, moudad

(3) spécial. Motte de tourbe.

(1924) BILZbubr 40/898. eur voudenn, mesket gant tammouigou bezin sec'h, a zalc'ho tommder en ti.

(4) Motte, colline.

(1732) GReg 126b. Bute, petit tertre, petite hauteur, tr. «moudenn. p. moudennou, moudenned

(1866) FHB 68/121b. var eur vouden zouar pe eun huelen.

(1924) FHAB Genver 14. eur voudenn goloet a zrez hag a spern.

(5) (insulte) Kac'h moudenn : vaurien.

(1857) CBF 123. Ke kuit, kac'h-mouden ! tr. «Va-t-en, vaurien !»

(1923) BUBR 26/448. Nounik n'eo nemet eur c'hac'h-mouden !

Ce site utilise des cookies pour son fonctionnement.En savoir plus...