Devri

Recherche 'digen...' : 19 mots trouvés

Page 1 : de digen-1 (1) à digenvezus (19) :
  • digen .1
    digen .1

    adj. Qui n'a pas de beauté.

    (1732) GReg 288b. Difforme, qui n'est pas beau, ni joli, tr. «Dic'hen

  • digen .2
    digen .2

    adj. = (?).

    (1910-15) CTPV I 136. En hostis-se e dro i gein / E za digen én ur ouilein / I galon lan a chagrein, tr. «L'invité tourne le dos, / et s'en revient esseulé (note Ernault : digenvez : solitude) en pleurant, / Le cœur rempli de chagrin.»

  • digened
    digened

    adj. Qui n'est pas beau.

    (1732) GReg 87a. Qui n'a point de beauté de corps, tr. « Dic'hened. hep guened. » ●(1752) PEll 483. Dic'henet, & Dighenet, qui n'a, qui a perdu la beauté.

    (1876) TDE.BF 127a. Digened, adj., tr. «Laid, difforme.»

  • digenedet
    digenedet

    adj. Qui a perdu sa beauté.

    (1867) BUE 163. mac'haniet ha dic'henedet.

  • digenediñ
    digenediñ

    v.

    (1) V. tr. d. Faire perdre sa beauté (à qqn, qqc.), enlaidir.

    (1893) IAI 266. o tic'henedi lidou santel an Iliz.

    (2) V. intr. S'enlaidir.

    (1752) PEll 483. Dic'henedi, devenir laid. participe Dic'henedet.

    (1876) TDE.BF 127a. Digenedi, v. n., tr. «Devenir laid ou difforme.»

  • digenlod
    digenlod

    adj. Désintéressé dans une affaire.

    (1931) VALL 209a. Désinterresé dans une affaire, tr. «digenlod

  • digenlodek
    digenlodek

    adj. Désintéressé dans une affaire.

    (1931) VALL 209a. Désinterresé dans une affaire, tr. «digenlodek

  • digenoù
    digenoù

    = (?) joues (?). cf. div-

    (1829) CNG 119. Hui e gleuoù me fedenneu, / Ruet méma men di-guêneu / Ér Vamen a Oêd précius / En dès eit on scùillet Jesus.

  • digenseurt
    digenseurt

    adj.

    (1) (en plt de qqn) Seul, sans compagnon, solitaire.

    (1964) BRUD 18/48. Ar Barz digenseurt.

    (2) (en plt d'une langue) Isolée.

    (1937) GWAL 99/60. Eur yez digenseurt eo ar sumereg.

  • digenstrollañ
    digenstrollañ

    v. tr. d. Désassembler.

    (1931) VALL 206b. Désassembler, tr. «digenstrolla

  • digentañ
    digentañ

    adv. Da zigentañ : en premier, d'abord.

    (1994) MARV xiii 24. (An Uhelgoad) kollet anezi da zi-genta.

  • digenter
    digenter

    adj. = (?).

    (1883) MIL 161. Trefeuntegiz, tud digenter, / C'hui n'em gavo ato berr ; / Gant daou pe dri eost ar bla / C'hui vo berr ar memes tra.

  • digentriñ
    digentriñ

    v. tr. d. Désergoter, ôter l'ergot.

    (c.1718) CHal.ms i. Desergotter, tr. «diguentrein, diseueinein.»

    (1904) DBFV 51b. digentrein, v. a., tr. «ôter l'ergot (Ch. ms.).»

  • digeñver
    digeñver

    adv. Isolé. (?) cf. digenvez, keñver (?).

    (1866) FHB 56/30a. Re zigenver ec'h en em gave c'hoaz e touez e dud.

  • digenvez .1
    digenvez .1

    adj.

    (1) Étranger.

    (1872) ROU 84a. Etranger, tr. «digenvez

    (2) Solitaire, désert, isolé.

    (1925) FHAB Mae 165. Ar c'hastell a oa, eta, e 1795, dilezet ha digenvez. ●(1927) GERI.Ern 105. digenvez adj., tr. «solitaire, désert, isolé.»

    (3) En em gavout digenvez : se perdre en chemin.

    (1866) FHB 56/29a. N'en doa ket a bell da vond, ha gouscoude dre ma tostea Yvonic ous ti he dad ec'h en em gave digenvez, ha ret e oue dezan mond var goulennou.

  • digenvez .2
    digenvez .2

    m.

    (1) Solitude.

    (1927) GERI.Ern 105. digenvez m., tr. «Etat de solitude.» ●(1931) VALL 698a. Solitude, tr. «digenvez m.»

    (2) Isolement.

    (1931) VALL 402a. Isolement, tr. «digenvez m.»

  • digenvezañ / digenveziñ
    digenvezañ / digenveziñ

    v. tr. d. Isoler.

    (1931) VALL 402a. Isoler, tr. «digenveza, digenvezi

  • digenveziñ
    digenveziñ

    voir digenvezañ

  • digenvezus
    digenvezus

    adj. Isolant.

    (1931) VALL 402a. Isolant, tr. «digenvezus

Ce site utilise des cookies pour son fonctionnement.En savoir plus...