Devri

Recherche 'digred...' : 9 mots trouvés

Page 1 : de digred (1) à digredusted (9) :
  • digred
    digred

    adj. Qui n'a pas la foi.

    (1872) ROU 85b. Sans foi, tr. «digred

  • digredenn .1
    digredenn .1

    adj.

    (1) Incroyant, irréligieux, mécréant.

    (1906) BOBL 03 novembre 110/1c. eun den kristen pe digreden. ●(1909) FHAB Gouere 218. tud digredenn. ●(1925) FHAB Mae 162. lezenn an disparti hag a ra ac'hanomp dirak ar bed holl, eur bobl digredenn. ●(1953) BLBR 58-59/1. Evit an den digredenn. ●(1959) BAHE 19/20. en hon amzerioù difeiz ha digredenn.

    (2) Yann Digredenn : personnification des incroyants.

    (1942) VKST Du/Kerzu 181. Sorc'hennou Yann Digredenn. ●(1943) FATI 64. ar Yann Digredenn n'eus nemet korvigell en e gorf. ●(1944) VKST Ebrel 103. Yann Digredenn a ra d'an ilz (lire : iliz) tamallou.

  • digredenn .2
    digredenn .2

    f.

    (1) Incroyance.

    (2) Un digredenn : un incroyant.

    (1945) DWCZ 38. Ha setu perak, da wener, e lonk kig evel eun digredenn hag eun divadez.

  • digrederezh
    digrederezh

    m. Incroyance.

    (1857) AVImaheu 54. diarben d'hou zigrédereah.

  • digredig
    digredig

    m. Discrédit.

    (1904) DBFV 52b. digredig, m., tr. «discrédit.»

  • digredik
    digredik

    adj. Qui n'a pas crédit.

    (1904) DBFV 52b. digredik, adj., tr. «qui n'a pas de crédit.»

  • digredoni
    digredoni

    f. Irréligion, incroyance.

    (1893) IAI 264. euz an digredoni hag euz ar gwal-gredennou.

  • digredus
    digredus

    adj.

    (1) Incroyable.

    (1931) VALL 383b. incroyable qu'on ne peut croire, tr. «digredus

    (2) Difficile à croire.

    (1931) VALL 172a. difficile à croire, tr. «digredus

  • digredusted
    digredusted

    f. Incrédibilité.

    (1931) VALL 383b. incrédibilité, tr. «amgredusted, digredusted (plus fort) f.»

Ce site utilise des cookies pour son fonctionnement.En savoir plus...