Devri

Recherche '"diskoñfortañ"...' : 2 mots trouvés

Page 1 : de diskonfortan-diskonfortin (1) à diskonfortans (2) :
  • diskoñfortañ / diskoñfortiñ
    diskoñfortañ / diskoñfortiñ

    v.

    (1) V. intr. Se désoler.

    (1921) GRSA 22. Ne ziskonfortet ket ; kerhet de zebrein. ●(1932) BRTG 122. Diskonfortein bras e hré Iann. ●(1939) RIBA 72. Embér é tiskonfort eùé.

    (2) V. tr. d. Affliger, accabler.

    (1499) Ca 64b. Disconfortaff. g. desoler.

    (1732) GReg 251b. Deconforter, désoler, tr. «Disconforta. pr. disconfortet. Van[netois] disconforteiñ.» ●276b. Desoler, causer de l'ennui, tr. «Discounforta. diskounforti. ppr. discounfortet. Van[netois] disconforteiñ. pr. et. voyez affliger, attrister.» ●(17--) TE 265. disconfortein en dén santel-ze.

    (1856) VNA 163. le chagrin m'a accablé, tr. «er chagrin en dès m'en disconfortet

    (1904) DBFV 58b-59a. diskonfortein, v. a., tr. «désoler, affliger, décourager.» ●(1921) BUFA 197. en diaul e garehé erhoalh men goaskein ha men diskonfortein get er glahar.

  • diskoñfortañs
    diskoñfortañs

    f. Désolation, découragement.

    (1792) CAg 95. O péh un disconfortance.

    (1838) OVD 147. ur yoh disconfortance péhani hou laquou a blad. ●(1854) PSA I 169. er vlaouah ag en disconfortance. ●(1884) MCJ 144. pêllat en diskonfortanç.

    (1904) DBFV 58b. diskonfortans, f., tr. «désolation, découragement, désespoir.» ●(1939) RIBA 72. de gavet pen de zoéré é ziskonfortans.

Ce site utilise des cookies pour son fonctionnement.En savoir plus...