Devri

Recherche 'strinkell...' : 7 mots trouvés

Page 1 : de strinkell-1 (1) à strinkellikat-strinkellikan (7) :
  • strinkell .1
    strinkell .1

    f. –ed, –ezed, –où Fille écervelée.

    (1854) MMM 218. eur strinqel yaouanq. ●(1867) FHB 126/173b. strinkellou a bemzek vloa. ●(1870) FHB 274/103a. ar strinkellezet iaouang o vont da fringellat. ●(1870) FHB 275/111b. o tistaga var gein ar strinkellet, ar pennou scanv-ze. ●(1872) ROU 84a. Evaporé, fém., tr. «strinkell

    (1919) FHAB Kerzu 173. giziou strinkellou Pariz. ●(1925) KANNgwital 275/. miret ouz ar strinkellou da sklabeza hor goueliou gant ho divreac'h e noaz hag ho bruched divalo. ●(1927) GERI.Ern 586. strinkell f., tr. «femme évaporée.»

  • strinkell .2
    strinkell .2

    f. –où

    (1) Seringue.

    (1774) AC vii. claouyer Lancetezou ac eur Strincqell, tr. «Lancetier & d'une seringue.» ●(1792) BD 302. gant eur strincquel dour, tr. «Avec une seringue à eau.»

    (1856) VNA 53. une Seringue, tr. «ur Strinkel.» ●(1876) TDE.BF 595a. Striñkell, s. f., tr. «Seringue ; pl. ou.» ●(1878) BAY 14. strinkel, tr. «seringue.»

    (1927) GERI.Ern 586. strinkell f., tr. «seringue.» ●(1934) BRUS 277. Une seringue, tr. «ur strinkel –leu

    (2) Sarbacane.

    (1732) GReg 131a. Caloniere, ou, canoniere, petit tuyau creux de sureau, dont les enfans jettent des pois, ou des tampons, &c., tr. «strinqell. strinqellou

    (1876) TDE.BF 595a. Striñkell, s. f., tr. «sarbacane ; pl. ou

    (1927) GERI.Ern 586. strinkell f., tr. «sarbacane.»

    (3) Goupillon.

    (1927) GERI.Ern 586. strinkell f., tr. «goupillon.»

  • strinkelladur
    strinkelladur

    m.

    (1) Rejaillissement.

    (1927) GERI.Ern 586. strinkelladur m., tr. «rejaillissement.»

    (2) Action de seringuer.

    (1732) GReg 861b. Action de seringuer, tr. «Strincqelladur

    (3) (médecine) Injection.

    (1732) GReg 532a. Injection, liqueur qu'on fait entrer dans le corps pour guerir quelque ulcere, tr. «Strincqelladur

    (1927) GERI.Ern 586. strinkelladur m., tr. «injection.»

  • strinkellat
    strinkellat

    v.

    I. V. tr. d.

    (1) Seringuer.

    (1732) GReg 861b. Seringuer, tr. «Strincqellat. pr. strincqellet.» ●(1744) L'Arm 357a. Seringuer une playe, tr. «Strinquællatt ur gouli.»

    (1876) TDE.BF 595a. Striñkella, et aussi striñkellat, v. a., tr. «Seringuer ; p. striñkellet

    (2) Faire une injection.

    (1732) GReg 532a. Faire une injection, tr. «strincqellat. pr. et

    II. V. pron. réfl. En em strinkellat : s'administrer un remède par seringue.

    (1857) CBF 77. Evit leuskel ho kof, gwella a oufac'h da ober eo en em strinkella gant eul louzou zo evit en em skarza, tr. «Pour vous relâcher le ventre, vous ne sauriez rien faire de mieux que de prendre des lavements avec certaine drogue qui vous purgerait.»

  • strinkeller
    strinkeller

    m. –ion Celui qui seringue.

    (1732) GReg 861b. Celui qui seringue, tr. «Strincqeller. p. strincqelléryen

    (1927) GERI.Ern 586-587. strinkeller, tr. «celui qui seringue.»

  • strinkellerez
    strinkellerez

    f. –ed Fille écervelée.

    (1926) KANNgwital 287/449. nemet eun nebeudik strinkellerezet, dislonket aliez euz ar messiou d'ar c'heriou bras.

  • strinkellikat / strinkellikañ
    strinkellikat / strinkellikañ

    v. intr. Scintiller.

    (1935) BREI 405/2a. eur stêr ledan (....) o strinkellika.

Ce site utilise des cookies pour son fonctionnement.En savoir plus...