Devri

Recherche 'stud...' : 15 mots trouvés

Page 1 : de stud (1) à studius (15) :
  • stud
    stud

    voir stuz

  • studi
    studi

    f./m. –où

    I.

    (1) Étude, action d'étudier.

    (1499) Ca 191a. Studi. g. estude. ●(c.1500) Cb 77b. [ententaff] g. entente / sedulite / estude. b. melconny pe study. ●(1575) M 3119. Dre study na melconiaff, tr. «Par étude, ni en réfléchissant.» ●(1633) Nom 131b. Museum : eschole ou estude : scol pe study.

    (1659) SCger 54a. etude, tr. «studi.» ●173b. studi, tr. «estude.» ●(1732) GReg 378b. Étude, tr. «Study. p. studyou.» ●Un homme d'étude, tr. «Un dèn a study

    (1821) SST v. guet un tamic studi. ●(1876) BJM 30. Da Vourgez a ieas da ober he studi var an theologi.

    (1907) BSPD I 37. sians er salvedigeh e hré ol é studi. ●(1931) VALL 279a. Étude, tr. «studi f.»

    (2) Lakaat ub. war ar studi : mettre qqn à l'étude, faire étudier qqn.

    (1894) BUZmornik 128. D'ann oad a zeiz vloaz e oue lakeat var ar studi.

    (1924) FHAB C'hwevrer 65. Re baour eo e dud ha me ivez evit lakat anezan war ar studi !

    (3) Bezañ war ar studi, e studi : faire ses études.

    (1866) LZBt Gouere 154. emaint war ar studi. ●(1894) BUZmornik 797. Didas n'oa ket bet var ar studi.

    (1904) SKRS I 222-223. keit ha ma oue var he studi e Plouzeniel. ●(1907) PERS 39. ar re a oa var ar studi. ●54. ped bloaz ez oa bet var ar studi. ●(1915) MMED 86. D'ar mare ma oa Chanel war ar studi. ●(1942) LANB 40. Soutanennet e oa bet e-keit m'edo war ar studi.

    (4) Ober e studi : faire ses études.

    (1849) LLB 1962. eid gober é studi.

    (1907) BSPD I 162. D'en oed a 12 vlé é oé bet kaset d'ober é studi.

    B.

    (1) Application au travail, soin, considération.

    (1744) L'Arm 15a. Application, tr. «Studi. m.» ●(1790) MG 28. ol studi ou speret e vou contamplein e barfætioneu. ●(17--) VO 108. ne zeliét hou pout quin studi én amzér de zonnét.

    (1846) BAZ 111. ne devoa ken sonch na ken studi nemet da veritout madou an Env.

    (2) Lakaat e studi da : s'appliquer à.

    (1659) SCger 90a. mettre peine, tr. «laquat e studi

    (1867) FHB 129/195b. lacat ho studi da zerc'hel beo e calonou ar gristenien tan ar garantez.

    II.

    A. Ober ur studi : étudier qque ch.

    (1864) SMM 18. Ama e tleomp ober an diou studi.

    B.

    (1) Bureau.

    (1633) Nom 129b. Tablinum : cabinet, ou estude, contoir : cabinet, study, pe contouër.

    (1659) SCger 18a. cabinet, tr. «studi.» ●(17--) ST 158. c'houi zo enn ho studi, tr. «vous êtes en ce moment dans votre cabinet d'études.»

    (2) (droit) Étude de notaire. Voir studi-noter.

  • studi-noter
    studi-noter

    f. (droit) Étude de notaire.

    (1978) BAHE 99-100/103. Mat e vefe bet merkañ ivez traoù evel «studi-noter» ha zoken «studi-vedisin».

    (1942) SAV 23/63. Foar a oa en deiz-se ha kalz ostizien (clients) en em gavas er studi (étude). ●23/66. Daou zen a oa bet gwelet c’hoaz o tont d’ar studi : eur prizacher (expert) hag eun trideg (arbitre ; e Leon : tredeog). ●(1957) BRUD 2/31. Med a-greiz m’emede an tabut o troi da ’fall, eh en em gavas an noter er studi hag e sioulaas eun nebeud d’an daou rioter. ●(1976) LLMM 178/333. En ur studi vat eus ur gêr a Vro-Dreger em boa kavet labour.

  • studi-vedisin
    studi-vedisin

    f. Cabinet médical.

    (1978) BAHE 99-100/103. Mat e vefe bet merkañ ivez traoù evel «studi-noter» ha zoken «studi-vedisin».

  • studiadeg
    studiadeg

    f. –où Étude faite en commun.

    (1907) FHAB Mae 85. Epad ar miz tremen ez euz bet c'hoariadegou, studiadegou (...) e pewar c'horn ar vro. ●(1911) BUAZperrot 383. Ober a rea studiadegou gant eun nebeut tud yaouank. (...) bep studiadeg, meur a hini o deveze tro da gomz. ●(1923) FHAB Gwengolo 324. studiadegou ar Bleun-Brug. ●(1928) KANNgwital 308/181. e vo great studiadeg divar benn Sakramant an Aoter. ●(1931) VALL 279a. Étude ; en commun, réunion, conférence, séance d'étude, tr. «studiadeg f.»

  • studiadenn
    studiadenn

    f. –où Étude.

    (1908) FHAB C'hwevrer 55. studiadenn an deiz. ●(1911) BUAZperrot 383. unan a zispake eur studiaden var eur poënt pe boënt eus ar relijion. ●(1931) VALL 279a. (une) étude, tr. «studiadenn f.»

  • studial
    studial

    voir studiañ

  • studiañ / studial / studiiñ
    studiañ / studial / studiiñ

    v.

    I. V. tr.

    A. V. tr. d.

    (1) Étudier.

    (14--) Ab inscription. An materi a studiaff, pe prederaf a cafaf garu / Goude hon holl fet en bet man, divez peb vnan eu an maru. « Le sujet que j'étudie, quand je le médite, je le trouve dur : / Après toute notre carrière en ce monde, la fin de chacun est la mort. » ●(1499) Ca 191a. Studiaff. g. estudier.

    (1659) SCger 54a. etudier, tr. «studia.» ●173b. studia, tr. «estudier.» ●(1732) GReg 379a. Étudier, tr. «Studya. pr. studyet. Van[netois] studyeiñ. studyal. ppr. studyet

    (1861) BELeu 22. studial er breton. ●(1887) LZBg 45et blezad-3e lodenn 138. Hennen en dès studiet a blein lavareu en Afriq.

    (1907) PERS 241. studia ar broiou-ze. ●(1917) LZBt Gouere 27. studian ar Zoznaj. ●(1921) GRSA 406. studial er stéredonieh. ●(1931) VALL 279a. Étudier, tr. «studia

    ►absol.

    (1575) M 1247-1248. An Trede peheny, deffry pan studiaff, / Ara douigaff noman, an Barnn man ha poanyaff, tr. «La troisème chose qui, quand j'étudie sérieusement, / Fait craindre maintenant ce jugement, et souffrir.» ●1925-1936. An trede peheny heruez maz studiaff, / A greff meurbet Setanç, pan duy stranç he lançaff, tr. «La troisième chose qui, comme je pense, / Aggrave beaucoup la sentence, quand elle viendra à être rudement lancée.»

    (1888) SBI I 324. N'allan na lenn ha studia, / Gant kiri 'r merc'hed o nea, tr. «Je ne peux ni lire ni étudier, / Avec (le bruit que font) les rouets des filles, en filant.» ●(1894) BUZmornik 241. Enn eur studia zoken, Visant ne ehane ket da bedi.

    (1909) FHB Gouere 199. seul-vui ma studioc'h, seul starda a reio o kreansou. ●(1911) BUAZperrot 199. Studia a eure neuze e skoliou menec'h Marmoutier.

    (2) Instruire, éduquer (qqn).

    (c.1825/1830) AJC 50. enon evoan studied, tr. c'est là que je fus éduqué.»

    (3) [devant un v.] Compter (faire qqc.).

    (1557) B I 198. Heb dale muy me study he dicaczc, tr. «Sans plus tarder, je compte l'amener.»

    (4) =

    (1659) SCger 90a. mettre peine, tr. «studia

    B. V. tr. i. Studiañ war : étudier.

    (1732) GReg 565a. Il aprend le latin, tr. «studya a ra var al latin.»

    (1840-1841) LAUrenspab.ms p. 109. Studiet mat en deus voar ar philozophy.

    II. V. intr. S'appliquer.

    (1744) L'Arm 15a. S'appliquer, tr. «Studiale

    III. V. pron. réfl. En em studiañ.

    (1) S'étudier, s'examiner.

    (1834) SIM 191-192. ha qendrec'het gant rêson n'em boa ezom evit se nac eus a un hano puissant, nac eus a nep fortun nemet al labour, e commancis d'en em studia, en em observi, evit dont a ben d'en em hanavezout. ●(1848) SBI I 250. 'Chomm eur momedic amzer, ewit em studian, tr. «de rester peu de temps à s'examiner.»

    (2) En em studiañ da : s'appliquer à.

    (1838) OVD 90. hum studiamb drès peb-tra, de bratiquein hé vertuyeu.

  • studiant
    studiant

    m. –ed Étudiant.

    (1499) Ca 191a. Studiant. g. estudiaut (lire : estudiant).

    (1909) BOBL 29 mai 231/1a. ar studianted kristen.

  • studienn
    studienn

    f. –où Étude, travail étudié.

    (1931) VALL 279a. Étude ; travail étudié, tr. «studienn f.»

  • studier
    studier

    m. –ion Étudiant.

    (1914) DFBP 130b. etudiant, tr. «Studier.» ●(1920) FHAB Genver 200. Studierien skol-veur Angers. ●(1963) BAHE 35/2. studierien Kevrenn ar Reizh-Iliz. ●(1963) LLMM 99/266. e pare ar studier e selloù war ar ribloù e-lec’h ma wele o ruzañ war o flaen glazarded meur heñvel ouzh treustoù lardet gant pri.

  • studiet
    studiet

    adj.

    (1) Instruit.

    (17--) ST 20. eun den hag a zo studiet, tr. «un homme qui a beaucoup étudié.»

    (1844) GBI II 112. C'hui, ma mab etre-hena, c'hui a zo studiet, tr. «Vous, mon second fils, vous qui avez étudié.» ●(1856) GRD 311. en dud abillan ha studiettan. ●(1868) KMM 138. Ar breur Mari Euzèb, studiet caër. ●(1880) SAB 243. sperejou studied caer. ●251. ar re studieta var ar scritur.

    (1924) SBED 54. dén studiet. ●(1996) CRYK 161. Un denig yaouank studiet, tr. «Un jeune homme instruit.»

    (2) (Paroles, etc.) apprêtées.

    (1838) OVD 213. dré ur gueu studiet. ●214. er honzeu studiet ha seblantus. ●(1860) BAL 93. anzavit humbl ar pez a zo var ho coustians, eb clasc tro hir na comzou studiet.

  • studiiñ
    studiiñ

    voir studiañ

  • studink
    studink

    s. (marine) Mizan a studink : petite voile de perroquet.

    (1633) Nom 154a. Siparum : la voille qui aide la nauire, quand il ne fait pas de vent : misan á studincq.

  • studius
    studius

    adj.

    I. (en plt de qqn)

    (1) Studieux.

    (1732) GReg 378b. Un homme d'étude, tr. «un dèn studyus. p. tud studyus.» ●888a. Studieux, euse, tr. «Studyus.» ●Il est fort studieux, tr. «Studyus-bras eo.»

    (18--) SAQ II 179. ar skolaer studiuz.

    (1907) VBFV.bf 73a. studius, adj. tr. «studieux.»

    (2) Bout studius da : s'étudier à, s'appliquer à.

    (17--) TE 168. bout studius de vouguein hur holèr.

    (1838) OVD 4. eit er ré studius d'hobér enn affær-hont. ●263. er ré devottan ha studiussan de vihuein èl gùir grechénion.

    II.

    (1) (en plt d'une période) Studieuse, consacrée à l'étude.

    (1911) BUAZperrot 223. An ioul da ren eur vuez studiusoc'h.

    (2) =

    (1838) OVD 123. Dré (…) en inclasque studius ag er vertu é commançamb bout vertuus. ●237. dré bedenneu studius.

Ce site utilise des cookies pour son fonctionnement.En savoir plus...