Devri

Recherche 'trede...' : 14 mots trouvés

Page 1 : de trede (1) à tredez (14) :
  • trede
    trede

    adj. & adv.

    (1) Adj. num. ord. Troisième.

    (1456) Credo 12. Dan trede dez ez dacorhas, tr. «Le troisième jour il ressucita.» ●(1499) Ca 200b. Trede g. cest le tiers en ordre. ●(1580) G 926. e creys an menez an tredez, tr. « Au milieu de la montagne, lui troisième » ●(1625) Bel 127. try degrez deueus à drouc desir. An quentaff à galuer suggestion : An eil delectation : hac an trede consantamant.

    (1659) SCger 121b. troisieme, tr. «trede.» ●175b. trede, tr. «troisiesme.» ●(1732) GReg 940b. Troisième, nombre cardinal, tr. «Trede. tryde.» ●Le troisième, tr. «An drede. an dryde.» ●La troisième, tr. «An drede

    (1862) JKS 6. Trede kentel.

    (2) Loc. adv. D'an drede : troisièmement.

    (1659) SCger 118a. tiercement, tr. «dan trede.» ●121b. troisiemement, tr. «dan trede.» ●(1732) GReg 940b. Troisièmement, tr. «D'an drede. d'an dryde

    (18--) SAQ II 165. D'an trede, pedi gant feiz.

  • Trede-Stad
    Trede-Stad

    f. (histoire) Tiers État.

    (1732) GReg 922a. Le tiers Etat, les Bourgeois, le Peuple, tr. «An drede stad

  • Trede-Urzh
    Trede-Urzh

    f. (religion) Tiers ordre.

    (1732) GReg 922A. E Tiers-Ordre, le troisieme des Ordres que Saint François d'Assise a institué en faveur de ceux & celles qui ne pouvoient pas se faire Religieux & religieuses, tr. «An trede urz. an drede urz. trede urz Sant Francès a Açzisa.»

  • tredead
    tredead

    m. tredeidi (religion) Tertiaire.

    (1912) LDTU ix. Tredeidi Sant Fransez. ●(1913) FHAB Eost golo 3. Levrig-Dourn an Trede-Urz a zo er wask (...) Pedi a reer an Tredeidi da gemeret ive pasianted. ●(1928) BFSA 170. rôet gant an Iliz d'an Dredeidi (tertiaires). ●(1931) VALL 736a. Tertiaire d'un ordre religieux, tr. «tredead pl. tredeïdi, tredeaded

  • tredemarzh
    tredemarzh

    m., conj. & excl.

    I. M.

    (1) Tredemarzh eo : c'est merveille.

    (1659) SC 107. trede marz eo ma na gouezont e cals a bec'hedou ha malheuriou. ●(1659) SCger 56a. il ne s'est guere fallu qu'il ne soit mort, tr. «tredemarz eo ne deo maro.» ●90b. i'ay pense mourir, tr. «trede marz eo ne doûn maro.» ●(1732) GReg 13a. C'est admiration, ou merveille que..., tr. «Trede marz eo, ma.» ●618b. C'est merveille que la terre n'engloutisse les jureurs du saint nom de Dieu, tr. «Trede marz eo na zigor an douar didan treid an douéryen Douë, evit o loncqa beo-buezocq. (Trede marz en cette phrase, veut dire, trois fois merveille. ide[m] c'est une infinité de fois merveille, que &c.).»

    (1890) MOA 483a. C'est surprenant, tr. «tredemars eo

    (2) Chose étonnante, surprenante.

    (1847) BDJ 74. Ne deo mui eun tredemars nac ive eur burzud.

    (3) Exclamation.

    (1927) CONS Mai/459. Hag an daou varz a c'harz, tredemars ! Dihunamb !

    II. Loc. conj. En tredemarzh ma = (?) de peur que (?).

    (1727) HB 267. Hy a nec'he hac a scrige / E boanyou cruel pa vele ! En-tredemarz na varve.

  • tredenn
    tredenn

    f. Trait de voiture.

    (1876) TDE.BF 632b. Tredenn, s. f. V[annetais], tr. «Trait de voiture.»

  • tredeog
    tredeog

    m.

    (1) Arbitre.

    (1499) Ca 200b. Tredeec. g. tiersain.

    (1732) GReg 921b. Tierce main, tr. «Tredeecq. trédeocq. tredeeucq. trydeecq

    (1894) BUZmornik 273. ha kement tra a renke beza lakeat etre daouarn eunn tredeok da c'hortoz m'en devije paet ar pez a vanke.

    (1931) VALL 34a. Arbitre, tr. «tredeog.» ●(1942) SAV 23/66. Daou zen a oa bet gwelet c’hoaz o tont d’ar studi : eur prizacher (expert) hag eun trideg (arbitre ; e Leon : tredeog).

    (2) Consignation.

    (1732) GReg 200b. Consignataire, depositaire d'une somme consignée, tr. «Tredeocq. tredeecq

    (3) Lakaat e tredeog : déposer en consignation.

    (1732) GReg 200b. Consigner, tr. «Lacqât ê tredeocq. Lacqât ê tredeecq

    (4) Lakaat e tredeog : soumettre à l'arbitrage.

    (1732) GReg 269a. Deposer en tierce mains, tr. «Lacqât ê tredeocq.» ●922a. Mettre une chose en tierce main, ou entre les mains d'une tierce personne, ou d'un tiers, tr. «Lacqaat un dra ê tredeeucq. lacqaat un dra e-tredeocq. lacqât un dra ê trede-ecq

    (1872) ROU 105b. Mettre en tièrce, main tièrce, tr. «Lacaat e tredeoc

    (5) (religion) Lakaet da dredeog : être intercesseur.

    (1957) BRUD 2/41. Hogen red e oa plega da youl zantel Doue ha da varnedigez Sant Tu-pe-Du, lakeet ganti da drideg war an diskoulm a houlenne hag a roje dei he disentez a-barz pell.

    (6) Intermédiaire.

    (1806) JOS 15. Dre voyen un tredeoc eo en em explique.

  • tredeogiezh
    tredeogiezh

    f. Arbitrage.

    (1931) VALL 34a. Arbitrage, tr. «tredeogiez f.»

  • trederenn
    trederenn

    f. –où

    (1) Tiers.

    (1557) B I 264. Pan finuezo ne caffo splann / Queuer hanter na trederann / Na queffrann na nep rann ann neff, tr. «Quand il mourra, il n'aura ni le tout, ni la moitié, ni le tiers, ni une portion ou une partie quelconque du ciel.»

    (1659) SCger 118a. tiers, tr. «trederen, tredearn.» ●175b. trederen, tr. «le tiers.» ●tredearn, tr. «le tiers.» ●(1732) GReg 922a. Tiers, la troisième partie de quelque choses, tr. «Trede-rann. an drede-rann. trederenn. an drederenn. tredearn. an dredearn. Van[netois] terderann. en derderann.» ●Il passe le tiers de l'année à la campagne, tr. «An drederann eus ar bloaz a drémen var ar meas.» ●Une aune & tiers de ruban, tr. «Ur voalennad ha trederenn a ruban.» ●(1792) HS 188. n'ou dou jamæss enn derderann ag er péh enn doai Job.

    (1847) MDM 172. an drederen diminu en deus var ar pris eus he eaust. ●(1849) LLB 2144. lausket en derdran. ●(1869) SAG 25. Ar re ze 'zo tud evel d'omp-nin, nemet e zint an drederen bihannoc'h. ●(1878) EKG II 4. Me garfe e chomfe an drederen ac'hanomp da zibri.

    (1904) DBFV 43a. derderann, m. terderann, f. pl. eu, tr. «tiers.» ●(1907) VBFV.bf .77b trederann, f. pl. eu, tr. «tiers.» ●(1920) FHAB C'hwevrer 237. an diou drederenn euz plasen ar gear goz.

    (2) Douaire.

    (1732) GReg 303b. Douaire, tr. «trederenn. p. trederennou.» ●(1744) L'Arm 116a. Douaire, tr. «Derderann, qùitte a zélé, a zifforhérr d'unn intanhouéss, eid hi han buhé, ar danné hi Deinn.»

    (1904) DBFV 43a. derderann, m. terderann, f. pl. eu, tr. «douaire.» ●(1907) VBFV.bf .77b trederann, f. pl. eu, tr. «douaire.»

  • trederennañ / trederenniñ
    trederennañ / trederenniñ

    v. Partager en trois.

    (1732) GReg 922a. Tiercer, partager au tiers, avoir en partage le tiers de la succession, ou de l'heritage, tr. «Trederanna. pr. trederannet. Van[netois] tredereanneiñ. terderanneiñ.» ●Le tiers de l'heritage lui est acquis, tr. «trederanna a dle.» ●(1744) L'Arm 381b. Tiercer, tr. «Derderannein

    (1876) TDE.BF 632b. Trederenna, v. a., tr. «Partager en tiers.»

    (1904) DBFV 43a. derderannein, tr. «tiercer, prendre le tiers.» ●(1907) VBFV.bf 77b. trederannein, v. n., tr. «tiercer.»

  • trederenner
    trederenner

    m. –ion Héritier du tiers.

    (1732) GReg 922a. Tierciaire, celui, ou celle, qui partage au tiers, qui a le tiers de l'heritage, tr. «Trede-ranner. p. trederannéryen. trede-rannour. p. yen.» ●Le tiers de l'heritage lui est acquis, tr. «trederanner eo. trederannour eo.»

    (1904) DBFV 43a. derderannour, m. pl. –nerion, tr. «tierçaire.»

  • trederennerez
    trederennerez

    f. –ed

    (1) Héritière du tiers.

    (1732) GReg 922a. Tierciaire, celui, ou celle, qui partage au tiers, qui a le tiers de l'heritage, pour le fem. tr. «trede-rannerès. p. trede-ranneresed. trederannourès. p. ed

    (2) Douairière.

    (1659) SCger 45b. douairiere, tr. «trederennerés.» ●(1732) GReg 303b. Douairiere, tr. «trederennerès. p. trederenneresed

    (1904) DBFV 43a. derderannourez, f. pl. ed, tr. «douairière.»

  • trederenniñ
    trederenniñ

    voir trederennañ

  • tredez
    tredez

    s. –ioù (religion) =

    (1872) FHB 384/146b. an tredezyou ha navedou pedennou a reer dre ar bed.

Ce site utilise des cookies pour son fonctionnement.En savoir plus...